MENU BOOK
Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Alsik åbner for bookinger til hotel og gavekort til SPA

Byggeriet af havnefrontens perle skrider frem med hastige skridt. Fra den 29. november 2018 bliver det muligt at booke hotelværelser hos Alsik og købe gavekort til hotellets spa, der bliver Danmarks største.

Når hotellet ved havnefronten slår dørene op, åbnes også dørene til Danmarks største spa. Alsik Spa tilbyder nordisk spa og wellness, unikke spabehandlinger samt skønne spapakker, der indbyder til egen tid og masser af forkælelse. Har man lyst til at forkæle andre, er det nu også muligt at købe gavekort til at lægge under juletræet via Alsiks hjemmeside.

Køb et gavekort

Læs mere om Alsik Spa

”Vi er glade for, at der er så stor interesse for Alsik og vi har fået masser af forespørgsler på, hvornår det mon bliver muligt at booke sig ind på de mange tilbud. Derfor er vi glade for, at vi kan imødekomme gæsternes interesse ved allerede nu at kunne tilbyde gavekort, som man kan købe via vores hjemmeside. Derudover åbner vi op for vores værelsesbooking på alsik.com den 29. november. Vi oplever også allerede stor interesse for vores restauranter, og så snart vi er klar, åbner vi for bordbooking til både 17th, Freia og Restaurant Alsik”, siger Irmela Heinsius, direktør for Alsik.

Der er masser at glæde sig til, for spaen på Alsik tilbyder fire etagers ren nydelse, der er centreret om de bedste nordiske spatraditioner og temaerne vand, varme, is og damp. I spaen er der en lang række unikke varme og kolde spaoplevelser fx hottub, udendørs infinitypool med saltvand, steam bade, meditationssaunaer samt fitness- og yogastudio.

Det er muligt at købe gavekort til Alsik Spa Dag og Spa Club pakker:

Alsik Nordisk Spa Dag

Adgang til Alsik Spa Pool, hot tub, udendørs infinitypool med saltvand, Nordisk Spa, saunagus, Alsik Spa Café samt fitness- og yoga studio. Nordisk Spa Dag koster kr. 495,- og kan benyttes mandag – torsdag fra 9-22 samt fredag fra 9-17.

Alsik Spa Dag

Adgang til Alsik Spa Pool, hot-tub, udendørs infinitypool med saltvand og Alsik Spa Café. Alsik Spa Dag koster kr. 299,- og kan benyttes mandag til torsdag fra 15-19.

Alsik Nordisk Spa Club

Som medlem af Alsik Nordisk Spa Club får man fri adgang til Alsik Spa Pool, hot-tub, udendørs infinitypool med saltvand, Nordisk Spa, Saunagus, Spa Cafè, samt adgang til fitness og yoga studio. Der tilbydes endvidere alle medlemmer Wellness Screning hver 3. måned med personligt wellness program. Gratis kaffe/te i Spa Cafeen samt medlemsrabatter i Spa Shop, Spa Cafè og via Alsik Medlemsapp. Som medlem af Nordisk Spa Club er det også muligt, at deltage i holdtræning til en pris af kr. 50,- pr. gang.

Alsik Nordisk Spa Club har åbent mandag-torsdag 7-22, fredag 7-17.
Der er familieadgang* på udvalgte søndage mellem 15-19.
*kun tætteste relation.

Priser for Alsik Nordisk Spa Club:

  • 6 måneders medlemskab: 5.495,-
  • 12 måneders medlemskab: 10.199,-

Der udleveres spabadekåbe, håndklæde og slippers i forbindelse med alle spapakker.

Fra 29. november kan der bookes værelser samt købes gavekort på Alsiks hjemmeside: alsik.com

 

For mere information:

Karelia Petersen, salg- og marketingdirektør hos Alsik på telefon 51 43 45 26 eller e-mail kpetersen@rimc.dk eller Gitte Hvidtfeldt, Alsik Spa Manager på telefon 51 43 45 19 eller e-mail ghvidtfeldt@rimc.dk

For pressebilleder eller ved andre spørgsmål kontakt Anne Kirstine Cramon hos EHRENBERG SØRENSEN

Kommunikation på telefon 27 59 40 96 eller e-mail akc@ehrenbergsoerensen.com

 

Om Alsik

Alsik kommer til at rumme regionens største hotel- og konferencecenter samt Danmarks største spa- og wellness. Alsik slår dørene op og byder velkommen den 6. maj 2019.

FAKTA

  • Byggeriet er del af fornyelsen af Sønderborg Industrihavn, som er tegnet af arkitekt Frank Gehry
  • Hotellet er tegnet og formgivet af Henning Larsen Architects
  • Hotel-, konference- og spakomplekset bygges som to tårne på hhv. 19 og 70 meter. I det største tårn er der bl.a. 190 værelser og suiter samt en offentlig udkigspost på hotellets 16. etage
  • Investorerne bag projektet er Bitten & Mads Clausens Fond og PFA Ejendomme
  • Det tyske firma RIMC som har deres hovedkvarter i Hamborg skal drive hotellet. RIMC driver i forvejen 32 internationale hoteller, men Alsik er det første, de driver i Danmark.
  • Læs mere om Alsik på alsik.com

News in Danish

Alsik indgår samarbejde med Steigenberger

Det firestjernede hotel ved havnefronten i Sønderborg indgår et samarbejde med tyske Steigenberger Hotels & Resorts. Med partnerskabet får Alsik mere muskel, mens tyske Steigenberger får skabt et brohoved til at entrere det danske og de nordiske markeder.

læs mere