MENU BOOK
Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Lokaler og faciliteter

Som nybygget og topmoderne møde- og konferencehotel tilbyder Alsik dels et omfattende og fleksibelt businessområde, der nøje kan skræddersys til dine behov og dels det absolut nyeste inden for konference- og mødeteknologi.

Fleksible og indbydende møde- og konferencelokaler

Selve konferenceområdet er 1.500 m2, hvilket giver mulighed for møder og konferencer i mange størrelser og opsætninger. Området byder bl.a. på ni specialdesignede konference- og mødelokaler  samt eksklusivt boardroom. De to største konferencelokaler kan lægges sammen til ét lokale på 372 m2 med plads til ca. 300 deltagere. Fra lokalet er der direkte adgang til en stor indbydende tagterrasse ud mod Alssund.

Terrasse
Konference
Konference servicestation

Lokaleplan

Alle møde- og konferencelokaler har gulv-til-loft vinduer og en fantastisk udsigt ud over vandet. På samme vis er akustikken i en liga for sig, og hverken lydene fra den levende havnefront eller det pulserende hotel når ind i lokalet. Samtidig er indeklimaet behageligt og nøje reguleret ved hjælp af den nyeste clean tech, som Sønderborg-området er kendt for.

 

Business Corner og breakout-områder

Alsiks møde- og konferencefaciliteter rummer også velkomstområde samt et business Corner med alle tænkelige supporterende sekretærfunktioner. Arealet byder ligeledes på hyggelige break-out-øer i nordisk design med mulighed for f.eks. gruppearbejde, samtale i mindre grupper eller blot afslapning i de indbydende Fritz Hansen møbler.

 

The Loft

På Alsiks 18. etage finder du det eksklusive ”The Loft”, der er tilgængeligt ved særlige arrangementer. Det helt unikke og multifunktionelle lokale har en enestående udsigt over hele området og kan eksempelvis tænkes ind i eksklusive produktlanceringer, intimkoncerter for et nøje udvalgt publikum eller særlige afsløringer og breaking news.

 

State of the art IT- og underholdningsteknologi

Alle arealer og aspekter af Alsiks møde- og konferenceområde er kendetegnet af integration af den nyeste IT- og underholdningsteknologi. Det åbner for et væld af muligheder som f.eks. velkomsttransmission direkte til deltagernes værelser, conference calls, fjerndeltagelse, live transmissioner, lyd- og lyseffekter og uendeligt meget mere. Naturligvis har Alsik også ganske normalt basisudstyr som storskærme i alle lokale, så uanset hvad det tekniske behov er, kan vi imødekomme det. Vores teknikere står naturligvis til rådighed 24/7 og sikrer en sikker afvikling uden teknisk bøvl og forsinkelser.