MENU BOOK
Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Sublim julemenu i Freia

Jesper Koch har kreeret Freias sublime julemenu, der sender kærlige hilsner til nogle af de allerbedste sønderjyske, danske og franske traditioner. I Freias køkken nyfortolkes juleklassikerne og tilsættes det helt særlige Freia-twist.

Freia Spisestue i Sønderborg
Freia Spisestue

Imens dagene bliver mørkere og kortere, og kulden rusker i de snart nøgne træer, er der varme, lys og hygge i Freias klassiske spisestue. For selvom hele året i Freia handler om god mad, gode venner og godt selskab, er julen alligevel noget ganske særligt. Jesper Koch har kreeret Freias sublime julemenu, der sender kærlige hilsner til nogle af de allerbedste sønderjyske, danske og franske traditioner.

I Freias køkken nyfortolkes juleklassikerne og tilsættes det helt særlige Freia-twist. De lokale råvarer kommer for alvor til deres ret, og julemenuen byder på masser af delikate overraskelser som f.eks. gravad laks med hengemte ramsløgskapers fra Kær, grønkålssuppe med Gråsten-æbler, and med puré af alsiske kvæder, griseskank med honning fra Dybbøl og meget, meget mere.

Til de skønne juleretter har Jesper Koch sammensat en spændende vinmenu. Hver eneste vin er håndplukket, og Jesper har hentet vine hjem fra det meste af verden for at sætte prikken over i’et på Freias julemenu. Derfor vil du både kunne nyde Riesling fra Mosel, Chardonnay fra Sydafrika, Gewürztraminer fra Alsace, Malbec fra Argentina, Semillon fra Australien og Grenache fra Frankrig.

Så glæd dig til at opleve julen på Freia, hvor den gode stemning blander sig med liflige dufte, imens den hyggelige snak summer ved bordene. Det gælder selvfølgelig både til frokost, hvor flere af årets juleretter fås a la carte og også kan nydes som frokostmenu. Og det gælder til aften, hvor du kan vælge mellem en tre- eller femretters julemenu.

Book bord på Freia

Gå på opdagelse i Freias julemenu

Nyt fra Alsik